Der er noget, der hedder medglæde.
Du ved godt, hvad det er.
Ikke?
Det er f.eks. når din bedste veninde har fået et job som leder. Et betydningsfuldt job for hende, som hun har søgt og ønsket sig. Når hun ringer, for at fortælle dig nyheden, hopper du op og jubler på hendes vegne. Du foreslår at I fejrer det sammen senere.
Dét er medglæde. I bedste velgående. Eller når en anden ven deler på Facebook, at nu rejser de til Australien i et år på big time eventyr. Du ville selvfølgelig ønske, at det var dig, men du sender hjerter og varme, kærlige beskeder afsted.
Altså, når du oprigtigt glæder dig på andres vegne. Så hedder det medglæde.
Lad mig nu fortælle dig om medglæde i parforholdet, for jeg må indrømme, at jeg blev sat på en prøve en dag i undervisningen på sexologiuddannelsen.
Vi havde en mandlig underviser inde, som delte rundhåndet ud af sine erfaringer i Åbne Parforhold.
Vi sad 22 mennesker og slugte nysgerrigt til os. Alt hvad vi kunne lære om det at leve i et åbent parforhold, åd vi råt for usødet i vores iver for at udvikle os som sexologer. Vi havde kun én på holdet, som levede i åbent parforhold privat, så vi var naturligvis sultne efter lærdom.
På et tidspunkt fortalte han om en oplevelse, hvor hans kvindelige kæreste kom hjem og meddelte ham, at hun var blevet forelsket i en anden. Hendes øjne lyste, og hun var spændt på fremtiden med denne nye mand, hun havde mødt.
Se her tænkte jeg: Puh det må have gjort ond i maven for ham at høre… Vi holdt alle vejret og ventede på hans reaktion… Han kiggede rundt på os og smilede til os, hvorefter han sagde: Hvor er det fantastisk at høre! Hvor er jeg glad på dine vegne! Fortæl mig om ham og hvordan I mødtes?
Vi var seriøst alle (minus én) ved at falde ned af stolene af forundring. For vi sad dér og sammenlignede den besked med et monogamt parforhold. I sådan et forhold, ville den besked betyde enden på kærligheden for de to involverede.
Jeg nåede sågar selv at mærke knuden i maven, hvis min mand havde sagt sådan til mig en tirsdag eftermiddag.
Men jeg lærte hurtigt, at i åbne parforhold, findes der en masse aftaler og en masse ønsker om at passe på hinanden. Det her handler ikke om at krølle lagener med halvdelen af Danmarks befolkning, under dække af det åbne parforhold.
Det handler om respekt for hinanden og at give plads til at være ærlig omkring sine lyster og følelser SAMTIDIG med at du virkelig elsker din partner.
Det kræver jo som udgangspunkt, at man er dybt enige om aftalen. Og jeg må sige, at i åbne parforhold gør de noget, som monogame forhold kunne lære en hel del af. Altså udover den åbenlyse medglæde.
Et godt åbent parforhold med respekt for sig selv, skriver kærlighedskontrakter. Jep du læste rigtigt. En kærlighedskontrakt er sådan en fætter, hvor du fortæller om dine grænser og ønsker. Længsler og behov.
Hvor fantastisk er det lige? Hvis vi alle gjorde det, var der ingen som levede med ting som var uacceptable. Det kunne f.eks. være at flirte med andre. Uskyldig flirt i byen. Lad os sige at du har en kæreste som bare gør det, hver gang I er afsted, og du bliver super såret hver gang.
Hvis I havde en kærlighedskontrakt, ville dette være blevet talt om og taget hensyn til. Din partner ville naturligvis stoppe med at flirte med andre, fordi respekten og kærligheden til dig er stor.
For at vende tilbage til medglæden, så er det en følelse som kun kan eksistere i et parforhold, hvor I elsker og respekterer hinanden. Sådan helt ind til benet. Og er det ikke det vi alle ønsker os, uanset hvordan vi lever vores kærlighedsliv?
Hvis du, eller dem du elsker og har valgt at være i forhold med, har problemer med den der MEDGLÆDE, så er det noget I bør tale om.
Der kan gemme sig en væld af følelser som forhindrer denne medglæde. Det er langt fra nødvendigvis fordi du ikke er elsket. Din partner kan sagtens elske dig højt, men være misundelig eller ligefrem jaloux på dig og have pokkers svært ved at vise dig medglæde.
Dog kan jeg love dig, at problemerne bliver ikke løst ved at tie om dem.
Tør du lytte til din partner? Sådan helt ærligt og uden filter? Og er du klar til at høre om de ting som gør ham eller hende virkelig ked af det og såret?
For det er som oftest dér medglæden bliver låst inde i et skab og nøglen smidt væk.
