…at jeg vil have dig for mig selv.

Når jeg slår dig, er det jo dig selv der har dummet dig. Når jeg siger, at du ikke må have frækt tøj på, så er det jo bare mig som hjælper dig med ikke at ligne en luder i offentligheden. Jeg hjælper dig, så du ikke bliver flov.

… når jeg siger, at du ikke må se dine venner, så er det jo fordi, at jeg vil bruge al min tid på dig. Så det vil du vel også på mig?

… når jeg siger at du ikke må se din familie, så er det fordi, de ikke kan lide mig. Det kan jeg mærke, og de skal ikke ødelægge vores kærlighed.

Psykisk vold er der mere af på landsplan end fysisk vold. Det er den mest udbredte form for vold. Og den er til tider svær at acceptere for den voldsramte, for den er svær at se. ”Jeg har jo ingen blå mærker” f.eks. Men denne form for vold er lige så alvorlig som enhver anden. Vold er vold. Uanset hvilken form den kommer i.

Dannerhuset i København www.danner.dk skriver bl.a.:

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er, når en person mere end en gang nedgør, ydmyger, krænker, dominerer, manipulerer, truer eller isolerer en anden person. Volden ligger i gentagelsen og betyder, at den voldsudsattes selvværd bliver nedbrudt. Psykisk vold har til formål at kontrollere eller begrænse den anden persons livsudfoldelse, og den kan være mere eller mindre planlagt fra udøverens side.

Det her er tungt og udbredt. Ca. 72.000 kvinder og 18.000 mænd angiver at de er udsat. Så tallet er uden tvivl højere – desværre.

Grunden til at jeg skriver om dette, er at mange ikke ved, at der er hjælp at hente. Både for den voldsramte men også for udøveren.

Du kan ringe til 1888 døgnet rundt. Du kan ringe anonymt.


Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

She sexolog