She.
Jeg er født i 1968 i København.
I 2017 blev jeg uddannet som sexolog. Det er en uddannelse som inkluderer hele mennesket. Vores seksualitet er påvirket af stort set alt omkring os. Vores sovevaner, spisevaner, partner, mangel på partner, opvækst, stress og depression. Skolen som jeg blev uddannet på, kan du eventuelt læse mere om her: www.sexologiskolen.dk.
Sexualitet er et utroligt spændende område af den menneskelige natur. Vi har den alle fra fødslen, og vi udvikler den enormt forskelligt i vores opvækst. Senere prøver vi så at finde vores seksuelle match eller at undersøge vores egen seksualitet, og det er nemt for nogle og svært for andre. Og dem som det er svært for, er interessant nok den største gruppe mennesker. Mig selv inkluderet. Det er en rejse med bump på vejen. Og lige nøjagtig de bump, elsker jeg at undersøge og grave i. Jeg bliver dybt inspireret af at tale med dig om dine bump. Og i terapi vil jeg hjælpe dig på den udmattende vej, som det bliver for dig at glatte de bump ud, så du kan nyde livet og gå uforhindret med let hjerte gennem din personlige seksualitet resten af livet. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme nye bump på din vej. Det kan der sagtens, og dem tager vi som de kommer.
Den anden skole, som jeg er uddannet ved, hedder Menneskets Vej. Den kan du læse mere om her: www.indilife.dk
At respektere alt liv, alles forskelligheder, meninger og følelser, er noget jeg værdsætter højt.
Kunsten at være fordomsfri, er en livslang øvelse.
Min læring på Menneskets Vej, har betydet vildt meget for mig som person. Jeg havde skam empati, kærlighed og samhørighed i forvejen da jeg startede på uddannelsen. Men jeg opdagede hurtigt, at vi alle har noget dybere i os. Vi er alle forbundet som et enormt rodnet i en skov. Vores følelser hænger sammen og er ens, selvom vi ofte giver dem forskellige betegnelser.
Menneskets Vej har lært mig at hvile i mig selv, at være mere ydmyg og taknemmelig for hvad der kommer til mig. Denne læring er jeg klar til at give videre til dig.
Endvidere har jeg skrevet en bog om bagsiden af prostitution. Du kan læse mere om den i “shoppen”, som du finder nederst på siden eller i menuen. Her kan du også købe bogen.